« Jeg kan meddele Underhuset, at den første række landgange på det europæiske kontinent er startet, og at batterierne på kysten for de flestes vedkommende er blevet bragt til stilhed... Det hele går efter planen. »

CHURCHILL den 6. juni 1944 til Underhuset.

Historisk kontekst

Med invasionen af Polen den 1. september 1939 starter anden verdenskrig. Det tredje riges styrker indtager hele Europa, og efter to år vajer aksemagternes flag1 over det meste af kontinentet.
Storbritannien, der er den eneste forsvarsbastion, er det første land, der stopper det tredje riges styrker i et frygteligt luftslag.

7. december 1941: USA træder ind i krigen.
1942 markerer afslutningen på de tyske sejre med ørkenrævens2 nederlag i El Alamein.
Fra 1943 trækker tyskerne sig tilbage på alle fronter. I starten af 1944 virker situationen fastlåst: Russerne venter på foråret, inden de vil genoptage deres offensiv, og englænderne og amerikanerne vinder kun langsomt og med meget besvær frem i Italien. Den eneste måde at ændre krigens forløb på for at opnå en hurtig og afgørende sejr er at gå i land på de nordlige kyster i Europa, hvor fjenden har det bedste forsvar.
Hitler har fået opført kæmpemæssige forsvarsværker langs hele kysten: Atlanterhavsmuren.

Det katastrofale forsøg på at gå i land i Dieppe i august 1942 har vist, hvor uigennemtrængelig den er. De allierede styrker har lidt store tab og indset, at fæstningsværkerne gør det umuligt at indtage en eksisterende havn, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne levere forsyninger til en omfattende landgang.
Feltherrerne udtænker en ambitiøs plan med kodenavnet Overlord, der bliver godkendt på Quadrant-konferencen i august 1943 af Winston CHURCHILL34

Den 6. juni 1944 går de allierede i land i Normandiet: Den længste dag er startet.

1) Navnet på alliancen mellem Tyskland, Italien og Japan
(Tremagtspagten af den. 27. september 1940)
2) Feltmarskal Erwin Rommel
3) Storbritanniens daværende premierminister
4) USA's daværende præsident