« Når vi ikke kan råde over nogen havne, tager vi vores egne med. »
Lord Mountbatten

Historien om de kunstige havne

Churchill ventede ikke på resultatet af indtagelsen af Dieppe for at udtænke parallelle løsninger med henblik på at indtage en havn for at forsyne tropperne på landjorden. Den 30. maj 1942, 3 måneder inden Dieppe, sender han et memo, der er blevet berømt, til Lord Louis Mountbatten om at opføre flydende moler: "De skal stige og falde med tidevandet. Problemet med at få dem forankret skal løses. Fortæl mig, hvad den bedste løsning er."
Indtagelsen af Dieppe skulle bekræfte hans enestående intuition: Hvis havnene, der var så afgørende for enhver invasion, ikke kunne indtages, måtte man selv bygge dem.
De forskellige dele skulle bygges i Storbritannien, sendes tværs over Kanalen og samles ud for Normandiets kyster.

Havnen skal bygges på flydende veje og lossedæk, der stiger og falder med tidevandet.

Der opføres en ankerplads ved at nedsænke hule betonklodser og gamle skibe for at skabe et område med smult vande.

Briterne får til opgave at opføre de forskellige dele af de kunstige havne. Deres krigsindustri er allerede udnyttet til bristepunktet. På under 9 måneder byggede briterne alle de nødvendige dele. Der blev brugt enorme mængder materialer, og titusindvis af mænd deltog i det gigantiske projekt.

Arromanches blev befriet den 6. juni om aftenen, og den 7. juni sænkes de første både. Den 8. juni dukkede de første Phoenix-sænkekasser op. Den 14. juni startede de første udlosninger. Den kunstige havn i Arromanches er helt operationel i starten af juli og beviser sit værd under Montgomerys store offensiv på Caen midt i juli. I løbet af en uge blev der bragt over 18.000 ton gods i land om dagen.

Man kan stadig se resterne af den kunstige havn i Arromanches. En lang række PHOENIX-sænkekasser giver også i dag Arromanches områder med smult vande og læ. Den kunstige havn i Arromanches er et mesterværk inden for ingeniørkunst, der blev nøglen til sejren i Europa.